Rekruttering handler om at tiltrække og udvælge de rette kandidater til stillinger i virksomheder eller organisationer. De rigtige medarbejdere udgør grundlaget for en succesfuld virksomhed, fordi mennesker bidrager til den samlede drift og vækst. Derfor er det vigtigt at undgå fejlansættelser, da det kan blive en dyr affære med mange omkostninger.

En vellykket rekrutteringsproces er en portal til medgang

Omdrejningspunktet for at rekruttere nye medarbejdere ligger i rekrutteringsprocessen, hvor der typisk indgår nogle forskellige faser, der har til formål både at sikre et vellykket udkom og at undgå fejlrekrutteringer. Faserne kan varierer fra HR-afdeling til HR-afdeling og fra rekrutteringsbureau til rekrutteringsbureau. Dog er der et grundlæggende fundament for en rekrutteringsproces, der går igen i langt de fleste processer, men nuancerne heri kan imidlertid varierer. Der benyttes typisk faser såsom kompetenceanalyse, evt. stillingsannonce, search, jobsamtaler, test, cases og referencer, efterfulgt af ansættelse og efterfølgende opfølgning.

De nævnte faser benyttes helt eller delvist i stort set alle typer jobs, og anbefales hvis man gerne vil foretage en grundig rekruttering og ende med et varigt resultat. Desto flere faser der gennemføres, betyder mere præcision og nøjagtighed hvad angår det rette match mellem kandidater og virksomheder. Alfa og omega er at finde den kandidat, der er mest lovende som kommende medarbejder i den pågældende virksomhed og i den specifikke stilling. Dét match kan dog være vanskeligt at finde uden en omhyggelig rekrutteringsproces, der åbner op for nødvendige informationer og dermed udvælgelsesmuligheder.

Kompetente kandidater

Kvalifikationer som erhvervserfaring, uddannelse, kompetencer, egnethed, ambitioner og personlighed, kan være vigtige fokuspunkter at tage i betragtning, fordi det kan være afgørende at finde de rette kvaliteter, når det drejer sig om ansættelser.
Der er en risiko for at blive blind overfor et imponerende CV eller at blive fascineret af kandidater med veludviklede retoriske evner og et vindende væsen. Risikoen ligger i, at man derved er tilbøjelig til ikke at fokuserer på de vigtigste kvalifikationer, og dermed ikke får en reel vurdering af kandidaten og matchet mellem vedkommende og virksomheden.

Personlighed siges at være tæt forbundet med succes i jobbet. Denne udprægede opfattelse er formentlig ikke forkert, men man kan godt ramle ind i en fejlansættelse ved udelukkende at kigge på personlighed. Der er adskillige værktøjer der kan bidrage til en rekruttering, blandt andet personlighedstest og kognitive test. Spørgsmålet er imidlertid hvorvidt disse tests er tilstrækkelige til at spotte og udvælge den helt rette kandidat.

Undgå fejlrekruttering

Grundige rekrutteringer mindsker risikoen for fejlansættelser. Det antages, at der kan være tale om omkostninger mellem 75-100 procent af den nyansattes årlige løn, hvis der foretages en fejlrekruttering. Dette skyldes, at det ikke kun drejer sig om rekrutteringsomkostninger, men samtidig omkostninger der involverer den manglende produktivitet. 22 procent af alle nye medarbejdere forlader deres stilling, før de har været ansat i ét år.

Hos Bencke & Partners er det vores opfattelse, at dette skyldes en mangelfuld afdækning af virksomheder, som resulterer i et utilstrækkeligt rekrutteringsarbejde, der ender ud i fejlrekrutteringer. Vi arbejder derfor meget struktureret med afdækningen af virksomheden og opgaven, så vi har et fuldstændigt billede og fundament at arbejde ud fra. Vi interviewer flere interessenter i virksomheden, så vi får input fra flere vinkler. Dette forarbejde ender ud i en analyse, som vores kunder får til godkendelse, hvilket gør at vi i langt højere grad kan sikre fastholdelse af de medarbejdere vi rekrutterer til virksomhederne.

Der er heldigvis hjælp at hente, så de dyre fejlansættelser ikke bliver en realitet eller gentagelse. Der er meget at lære af andres erfaringer med rekruttering. Det er dog også essentielt at huske på, hvorfor virksomhed og kandidat valgte hinanden til i første omgang, og dermed give matchet en oprigtig chance før opsigelse.

Det vigtigste udgangspunkt er at vi tager rekruttering seriøst – både ansættende ledere og kommende medarbejdere.

Bencke & Partners er en rekrutterings- og searchvirksomhed med mere end 20 års erfaring indenfor servicering af HR-ydelser til danske og internationale virksomheder.

Vi specialiserer os i rekruttering, headhunting og interimløsninger til områderne økonomi og salg.

Her kan du læse mere om Bencke & Partners, og hvad vi står for som virksomhed.

Hvis du ønsker flere opdateringer og information fra Bencke & Partners og rekrutteringsbranchen som helhed, kan du følge os på LinkedIn, Facebook og/eller Instagram