Vi har nok alle hørt om trivselsundersøgelser i forbindelse med arbejdspladser. Men burde vi i virkeligheden også høre om trivselsundersøgelser af livet som helhed – både i professionelt og privat anliggende? Der er imidlertid mange gode grunde til at overveje begge former for undersøgelse for at opretholde og sikre trivsel. Ikke desto mindre fordi, at tiden med stigende elpriser, klimakatestrofe og krig i Europa ikke kan undgå at påvirke os på den ene eller anden måde.

Begrebet trivsel er ikke ensbetydende med en konstant glæde og lykkerus, men trivsel er alligevel udtryk for et velbefindende, som giver den enkelte en positiv følelse af handlekraft, gåpåmod og overskud, hvilket ofte vil defineres som glæde i livet.

Positive følelser er alfa og omega, når der skal skabes og opretholdes trivsel – både på arbejdet og i privaten. Dette gør sig gældende, fordi positiviteten åbner os op over for det vi møder i livet, fremfor at have paraderne oppe. At være positiv og åben gør os mere modtagelige for læring og udvikling, som styrker følelsen af at vi vokser som mennesker.

Ikke nok med at krigen i Ukraine rammer den danske økonomi og skaber en ny og anderledes energikrise, som slår hårdt i mange danskeres liv, så kan krigen imidlertid også kobles til forværring af psykiske lidelser i Danmark. Forskere vurdere i et nyt dansk studie, at psykisk sundhed i et globaliseret samfund kan påvirkes af begivenheder på tværs af landegrænser og kontinenter.

I studiet undersøges der om patienter med psykisk sygdom oplever en forværring af symptomer i forbindelse med den russiske invasion af Ukraine. Det tyder implicit på, at verdenssituationen også vil kunne påvirke andre individer, hvortil trivsel sættes på spil i dagligdagen. 

Generelt handler god trivsel på jobbet om at have en god arbejdsdag. Men på den anden side skal der også være plads til at have en dårlig arbejdsdag i ny og næ, uden at der sættes fokus på dårlig trivsel. Alle, både medarbejdere som ledere, kan have en dårlig dag på arbejdet og/eller i privatlivet. Overordnet er der nogle grundlæggende forhold, der har betydning for trivsel på arbejdspladsen. Det drejer sig blandt andet om samspillet mellem ledere og medarbejdere og kolleger imellem. Derudover handler det om de krav og udfordringer som man stilles overfor i det daglige arbejde og mulighederne for at indfri dem tilfredsstillende. Det er ligeledes essentielt at kende sine vigtigste karakterstyrker og kompetencer, da man i så fald kan gøre det man er bedst til, både på jobbet og i privatlivet.

Dansk forskning viser, at når ledelsen har ekstra fokus på medarbejdernes trivsel og på balancen mellem arbejde og fritid, tjener virksomheden flere penge. Trivsel kan anses for værende en yderst vigtig faktor – for både medarbejderen selv og for virksomheden. Bedre trivsel kan altså betyde bedre indtjening.

To forskere fra Økonomisk Institut på Aarhus Universitet har ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse om ledelsesstil undersøgt, hvordan virksomheder præsterer på en række forskellige parametre. Undersøgelsen blev gennemført blandt 2.816 ledere i 2019, hvorefter resultaterne blev sammenlignet. Det viser sig, at fokus på medarbejdertrivsel og et balanceret privat- og arbejdsliv medvirker til en positiv effekt på tilfredsheden på arbejdspladsen. Det tyder derfor på, at et godt arbejdsmiljø og fleksible arbejdspladser tiltrækker og fastholder dygtige medarbejdere i højere grad end virksomheder, der ikke prioriterer trivsel.

Hvis den ansatte oplever udfordringer i arbejds- og/eller privatlivet, kan dette skabe mistrivsel. Trivsel er vigtigt, fordi mennesker ikke kan performe uden. Derfor er der et ekstra ansvar i at understøtte medarbejdere og ledere i at trives i deres hverdag.

Det kan være svært at dokumentere en direkte årsagssammenhæng mellem krig og krise og trivsel i Danmark, men tidligere studier viser dog, at der er en overenstemmelse mellem visse hændelser og befolkningens psykiske velvære.

Selvom Danmark er langt væk fra Ukraine, tyder det på at der kan findes en sammenhæng mellem verdenssituationen og den enkeltes trivsel, fordi mennesker inkorporerer bekymringerne fra krigen i de bekymringer, de har i forvejen.

Selvfølgelig er det vigtigt at pointere, at de negative påvirkninger, vi oplever i Danmark, ikke er til sammenligning med dem, den ukrainske befolkning udsættes for – herunder de ukrainere, som er flygtet fra krigen.

Det er dog interessant at tænke over, hvad der rør sig i øjeblikket, og hvordan vi sammen kan opretholde en levestandard, hvor vi trives, på trods af krig, kaos, uvished og klimakatestrofer.

Bencke & Partners er en rekrutterings- og searchvirksomhed med mere end 17 års erfaring indenfor servicering af HR-ydelser til danske og internationale virksomheder.

Vi specialiserer os i rekruttering og headhunting til områderne økonomi og salg.

Her kan du læse mere om Bencke & Partners, og hvad vi står for som virksomhed.

Hvis du ønsker flere opdateringer og information fra Bencke & Partners og rekrutteringsbranchen som helhed, kan du følge os på LinkedIn, Facebook og/eller Instagram