Vi er vant til, at det er virksomheder, der giver afslag, når en potentiel kandidat har været til jobsamtale. Nu er situation dog en smule anderledes og flere virksomheder oplever, at det i stedet er dem, der bliver valgt fra.
Selvom vi gik ind i 2021 med nye nedlukninger og restriktioner tyder alt på, at vi kommer til at opleve en genoplivet økonomi og et arbejdsmarked i fremgang som følge af ophævede restriktioner.
Det betyder, at virksomheder står overfor en udfordring, hvis de skal sikre sig de bedste kandidater. Efterspørgslen efter kvalificerede medarbejdere er høj, og i mange tilfælde står potentielle kandidater med flere jobtilbud, de kan vælge mellem.
Krise? Hvilken krise?
Arbejdsmarkedet og den overordnede økonomi er i fremgang. Efter en dyb og alvorlig, men også relativ kortvarig krise, bevæger vi os hurtigt imod tilstande, der afspejler eller endda overgår det vi oplevede inden coronakrisen. De negative økonomiske konsekvenser, der opstod som følge af coronakrisen, er hurtigt ved at være vendt til overordnet økonomisk fremgang. Det sker i takt med, at restriktioner i samfundet ophæves.
Derved adskiller coronakrisen sig også fra finanskrisen. Her var krisen et direkte resultat af et økonomisk system i ubalance. Det har ikke været tilfældet med coronakrisen, hvor de økonomiske vanskeligheder har vist sig at være en midlertidig konsekvens som følge af nedlukninger og restriktioner.
Det gør, at vi ser tegn på en hurtig genopretning, af den fremgang vi oplevede inden krisen, og ikke en længerevarende økonomisk krise.
Rekordhøj efterspørgsel af medarbejdere
Den hurtige genopretning har gjort, at arbejdsmarkedet er i en situation, der minder meget om den, vi så inden coronakrisen. Der er høj beskæftigelse, lav ledighed og en stigende efterspørgsel på kvalificerede medarbejdere. I 2021 er der endda udsigt til, at beskæftigelsen vil nå et rekordhøjt niveau. Det betyder, at der er stor rift om kvalificerede medarbejdere blandt virksomheder.
En undersøgelse, foretaget af Dansk Industri, viser, at hele ni ud af ti virksomheder oplever, at deres rekrutteringssituation er sværere eller på niveau med situationen inden coronakrisen.
Derududover ses der mange tendenser, der påviser en stor fremgang i arbejdsmarkedet og den store efterspørgsel af medarbejdere. Det ses bl.a. på antallet af nye jobannoncer, der i marts og april nåede det højeste niveau siden 2007.
Vi står i en situation, hvor efterspørgslen efter kvalificerede medarbejdere er høj og forventes at stige endnu mere. Derfor kræver det også, at virksomheder forstår og agerer på den nuværende situation, hvis de vil sikre sig kvalificerede medarbejdere.
En effektiv måde at styrke muligheden, for at tiltrække de mest eftertragtede kandidater, er at benytte et kompetent rekrutteringsbureau. Ved at gøre det, kan virksomheden spare værdifuld tid og øge muligheden for, at de mest eftertragtede kandidater vælger deres virksomhed i stedet for konkurrentens.
Bencke & Partners er en rekrutterings- og searchvirksomhed med mere end 17 års erfaring indenfor servicering af HR-ydelser til danske og internationale virksomheder.
Vi specialiserer os i rekruttering og headhunting til områderne økonomi og salg.
Her kan du læse mere om Bencke & Partners, og hvad vi står for som virksomhed.
Hvis du ønsker flere opdateringer og information fra Bencke & Partners og rekrutteringsbranchen som helhed, kan du følge os på Facebook og/eller Linkedin.